I forbindelse med en CO2-neutral overgang har alle lande store forhåbninger til brintenergi, idet de tror, at brintenergi vil bringe store ændringer til industri, transport, byggeri og andre områder, hjælpe med at justere energistrukturen og fremme investeringer og beskæftigelse.
Især EU satser stort på udvikling af brintenergi for at slippe af med Ruslands energiafhængighed og dekarbonisere tung industri.
I juli 2020 fremlagde EU en brintstrategi og annoncerede etableringen af en koalition for ren brintenergi. Indtil videre har 15 EU-lande inkluderet brint i deres økonomiske genopretningsplaner.
Efter konflikten mellem Rusland og Ukraine er brintenergi blevet en vigtig del af EU's strategi for transformation af energistrukturen.
I maj 2022 annoncerede EU REPowerEU-planen for at forsøge at slippe af med russisk energiimport, og brintenergi har fået større betydning. Planen sigter mod at producere 10 millioner ton vedvarende brint i EU og importere 10 millioner ton vedvarende brint i 2030. EU har også oprettet en "European Hydrogen Bank" for at øge investeringerne i brintenergimarkedet.
Forskellige kilder til brintenergi bestemmer imidlertid brintenergiens rolle i dekarboniseringen. Hvis brintenergien stadig udvindes fra fossile brændstoffer (såsom kul, naturgas osv.), kaldes dette "grå brint", er der stadig en stor kulstofudledning.
Så der er meget håb i at fremstille brint, også kendt som grøn brint, fra vedvarende kilder.
For at fremme virksomhedernes investeringer i grøn brint har EU søgt at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og fastsætte tekniske standarder for vedvarende brint.
Den 20. maj 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionen et udkast til mandat om vedvarende brint, som skabte udbredt kontrovers på grund af sin redegørelse for principperne om ekstralitet, tidsmæssig og geografisk relevans i produktionen af grøn brint.
Der har været en opdatering på autorisationsregningen. Den 13. februar vedtog Den Europæiske Union (EU) to bemyndigelsesretsakter, der kræves af direktivet om vedvarende energi (RED II) og foreslog detaljerede regler for at definere, hvad der udgør vedvarende brint i EU. Lovforslaget om godkendelse specificerer tre typer brint, der kan tælles som vedvarende energi, herunder brint produceret ved direkte tilslutning til nye vedvarende energigeneratorer, brint produceret fra netstrøm i områder med mere end 90 procent vedvarende energi og brint produceret fra netstrøm i områder med lave CO2-emissionsgrænser efter underskrivelse af aftaler om køb af vedvarende energi.
Det betyder, at EU tillader noget af det brint, der produceres i atomkraftsystemer, at tælle med i sit mål for vedvarende energi.
De to lovforslag, som er en del af EU's brede brintreguleringsramme, vil sikre, at alle "vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer af abiotisk oprindelse," eller RFNBO, er produceret af vedvarende elektricitet.
Samtidig vil de give brintproducenter og -investorer lovgivningsmæssig sikkerhed for, at deres brint kan sælges og handles som "vedvarende brint" inden for EU.
Indlægstid: 21-2-2023