Det andet lovforslag om godkendelse definerer en metode til beregning af livscyklusdrivhusgasemissioner fra vedvarende brændstoffer fra ikke-biologiske kilder. Fremgangsmåden tager højde for drivhusgasemissioner gennem brændstoffers livscyklus, herunder upstream-emissioner, emissioner forbundet med at få elektricitet fra nettet, forarbejdning og transport af disse brændstoffer til den endelige forbruger. Metoden tydeliggør også måder at co-producere drivhusgasemissioner fra vedvarende brint eller dets derivater i anlæg, der producerer fossile brændstoffer.
EU-Kommissionen siger, at RFNBO kun vil tælle med i EU's mål for vedvarende energi, hvis det reducerer udledningen af drivhusgasser med mere end 70 procent sammenlignet med fossile brændstoffer, det samme som den vedvarende brintstandard, der gælder for biomasseproduktion.
Derudover ser det ud til, at der er indgået et kompromis om, hvorvidt kulbrinte med lavt indhold (brint produceret ved atomkraft eller muligvis fra fossile brændstoffer, der kan opsamles eller lagres) skal klassificeres som vedvarende brint, med en særskilt afgørelse om lav kulbrinte inden udgangen af 2024, ifølge Kommissionens notat, der ledsager bemyndigelseslovforslaget. Ifølge Kommissionens forslag vil EU senest den 31. december 2024 i sin bemyndigelseslov fastlægge måder til at vurdere reduktionen af drivhusgasemissioner fra brændstoffer med lavt kulstofindhold.
Indlægstid: 21-2-2023